Gå til indhold

Produktivitet i væsentligste sektorer i UK landbrug

Svineproduktion
I 2010-2012 kostede det i gennemsnit 1,5 GBP at producere et kilo gris i UK, hvilket var over EU gennemsnittet og højere end alle nærmeste konkurrenter, herunder DK. Især foderomkostningen pr. kg produceret ligger over. UK svineproduktionen er dog også kendetegnet ved, at en relativ stor del af grisene holdes på friland (ca. 40%), i hvert fald en del af tiden, og at britiske svinebønder typisk får en bedre pris for deres produkt end deres nærmeste konkurrenter. Svineproducenterne i UK kan således udmærket være profitable uagtet, at de har højere gennemsnitsomkostninger end eksempelvis danske og nederlandske svinebønder. De mindst produktive svinebønder betaler dog ca. 20% mere for deres variable omkostninger end deres dygtigste konkurrenter i UK. Det er især evnen til at udnytte foderet, der gør forskellen.

I forhold til svineproduktionen i Danmark produceres der færre smågrise pr. årsso, og der er generelt en mindre og langsommere vægttilvækst.

I tilfælde af en handelsaftale forventes den gennemsnitlige griseproducent at få ca. halveret sin indtjening. Såfremt der ikke indgås en aftale, forventes den gennemsnitlige griseproducent at få et underskud på ca. 11.000 GBP om året, hvilket svarer til en årlig indkomstnedgang på ca. 45.000 GBP. Dette er primært som følge af øgede lønomkostninger og tab, der følger af told.

Jordbrug/korn
For eksempelvis foderhvede er situationen den modsatte, end det der ses for svineproduktionen. Her er UK konkurrencedygtig på omkostningssiden og oppebærer de laveste produktionsomkostninger i EU zonen. Til gengæld er kvaliteten og den pris, der opnås, også ringere end hos de vigtigste konkurrenter. De mest effektive kornproducenter i UK opnår en væsentlig højere margin pr. ha. end de mindst effektive. I 2012/2013 var forskellen på 524 GBP pr. ha. mellem bedrifterne i den øverste og nederste fjerdedel. Det er især evnen til at generere output og til at kontrollere sine omkostninger til land, arbejdskraft og maskineri, der forklarer forskellen mellem de dygtigste og de mindst dygtige. 

For kornproducenter vil der være tab i begge Brexit-scenarier og et større tab i ”no deal”. Følsomheden og dynamikkerne er lidt afhængige af, om UK er nettoimportør eller nettoeksportør af hvede, hvilket igen afhænger af sæsonen. Men i denne sammenhæng er den væsentlige pointe, at det især er arbejdskraft og udgifter til kunstgødning mv., der vil drive omkostningerne op, uden at der produceres mere.

I øvrigt vil der for planteavl, herunder kartofler og gulerødder, gælder samme billeder, idet disse dog er endnu mere følsomme end kornproduktion i forhold til stigende lønomkostninger.

Mejeri
I forhold til EU zonen er UK mejerisektoren relativ konkurrencedygtig med god produktivitet for både arbejdskraft og kapital. Foder udgør en relativ høj andel af de direkte omkostninger, sammenlignet med de vigtigste konkurrenter. Mejerisektoren skal især lære at udnytte de naturlige ressourcer, som UK har til rådighed i form af kvalitetsgræs (ensilage). Her er der meget at lære fra de mest konkurrencedygtige kollegaer i f.eks. DK.

Derudover er forskellene i mælkeydelsen hos UK malkekvæg ikke så stor, men omkostningerne knyttet til produktionen varierer meget fra top til bund. De væsentligste forskelle ligger i foderudnyttelse, arbejdskraftomkostninger og afskrivninger på maskineri.

Den gennemsnitlige malkekvægsbesætning vil fortsat være profitabel, uanset Brexit scenarium, om end der også her er et lidt større tab forbundet med et ”no deal” Brexit. Den væsentligste driver for malkekvægsbesætninger er øgede arbejdskraftomkostninger.

Dog skal det mht. mælkeydelsen bemærkes, at den p.a. i 2014 lå ca. 2000 liter under DK gennemsnit.

Kvæg og får
Kødproduktionen fra kvæg og får i UK står for ca. 20% af den samlede landbrugssektors output men oppebærer også så betydelige omkostninger, at det er den sektor, der er mest afhængig af subsidier for at sikre profitabilitet på den enkelte bedrift.

Sektoren er i nogen grad præget af ”livsstilsbønder” og pensionerede byboere, der holder kvæg for deres fornøjelses skyld. De interne forskelle er betydelige, hvor de mest profitable bedrifter tjener 316 GBP/ha., mens de mindst profitable taber 145 GBP/ha. Som i mejerisektoren skyldes de store forskelle primært væsentligt lavere faste omkostninger hos de mest produktive.

I UK skelnes der mellem LFA producenter (least favoured areas) og lowland beef and sheep. Indtjeningen i LFA sektoren forventes at være nogenlunde uændret, hvis der indgås en handelsaftale mellem UK og EU, men et hårdt Brexit forventes at koste gennemsnitsbedriften et tab på ca. 10.000 GBP om året. Billedet er nogenlunde det samme for de mere effektive lowland bedrifter, om end tabet er mindre, ca. 7000 GBP, i ”no deal” scenariet.

Tabene som følge af et ”no deal” Brexit skyldes for det røde kød primært friktionsomkostninger og ændrede toldtariffer, som påvirker priser og handelsmønstre negativt.

”Det røde kød” kan lære meget af både de mere effektive sektorer i UK, men også af sine internationale konkurrenter. Dette drejer sig bl.a. om bedre udnyttelse af tilgængelige ressourcer, produktdifferentiering, bedre integration gennem værdikæden, management og forretningsforståelse.