nyheder
Nyheder vedrørende blandt andet de mange aktiviteter, som den danske ambassade i London står for, finder du ved at følge vores sociale medier:
Facebook
Du er også meget velkommen til at abonnere på ambassadens månedlige nyhedsbrev, der præsenterer danske kulturelle begivenheder i UK:
Valg til europa-parlamentet den 9. juni 2024
Valg til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024
Betingelser for at brevstemme i Storbritannien:
Danske statsborgere bosat i udlandet samt EU-statsborgere bosat i Danmark, som midlertidigt opholder sig i udlandet, kan afgive deres stemme via ambassaden eller et af vores honorære konsulater. De kan dog kun afgive deres stemme i ét land.
Procedurer for at brevstemme i Storbritannien:
Loven indeholder ikke en slutdato for at afgive sin brevstemme. Men for at stemmerne tæller, skal stemmerne være afgivet i så god tid, at afstemningen når frem til den rette kommunale myndighed inden valgdagen den 9. juni 2024 kl. 9.00. I praksis betyder det, at ens stemme skal afgives ikke senere end den 24. maj 2024. Det er muligt at stemme efter denne dato, men det kan ikke garanteres, at disse stemmer kommer frem til Danmark i tide.
Der kan afgives stemme på ambassaden på følgende tidspunkter:
Mandag, tirsdag og onsdag 13.00 – 16.00
Torsdag 09.00 – 12.00
De følgende tirsdage holder vi åbent 16.00 – 19.00
12. og 26. marts, 9. og 23. april samt 7. og 21. maj
Billed-ID (pas eller kørekort) skal fremvises.
Stemmer kan også afgives på de danske konsulater eller vicekonsulater, men kun efter forudgående aftale.
Det bemærkes endeligt, at kandidatlisten til Europa-Parlamentet forventes offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside i ugen 22.-26. april 2024.
Mulighed for genoptagelse af sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab på baggrund af en dom fra EU-Domstolen
På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 5. september 2023 i sagen C-689/21, har Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderet, at ministeriet ved behandlingen af alle ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk statsborgerskab og dermed unionsborgerskabet – uanset hvornår ansøgningen er indgivet.
Denne vurdering er tidligere alene blevet foretaget i sager, hvor ansøgningen blev indgivet inden det fyldte 22. år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således fremover i alle sager, hvor fortabelsen af det danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år også betyder en fortabelse af unionsborgerskabet, foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold mellem danske statsborgere og Danmark).
Det er desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der vil være behov for at justere indfødsretslovens § 8, så bestemmelsens ordlyd og bemærkninger bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Se Udlændinge- og Integrationsministerens orientering af Folketinget om dommen og dens retsvirkninger her.
Mulighed for genoptagelse
Dommen får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel, TEUF artikel 20, som trådte i kraft den 1. november 1993.
Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller senere, og som efter det fyldte 22. år har søgt om at bevare dansk statsborgerskab, og som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab, hvorved de også mistede deres unionsborgerskab, vil kunne anmode ministeriet om at genoptage deres ansøgning. Det vil være en forudsætning for genoptagelse, at fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten. Det vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende har haft familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark inden det fyldte 22. år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ved behandlingen af genoptagne sager lægge vægt på de faktiske omstændigheder, herunder tilknytningsmomenter, der var gældende op til ansøgerens fyldte 22 år. Det vil sige, at tilknytning til Danmark og øvrige EU-lande, der er opstået efter det fyldte 22. år, ikke vil kunne indgå i vurderingen af, om vedkommende har bevaret sin danske indfødsret.
Læs EU-Domstolens dom af 5. september 2023 i sagen C-689/21 her.
Mit ID
Nu er det blevet nemmere at få MitID, hvis man er dansker og bor i udlandet, eller hvis man er udlænding og har tilknytning til Danmark.
Siden juni 2022 har det været muligt at oprette MitID direkte i MitID appen, hvis man havde et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Nu er der kommet en opdatering, så man også kan bruge udenlandske pas eller ID-kort med chip til at oprette MitID direkte i appen.
Læs mere om at få MitID: https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/fa-mitid-med-pas/
Det skal blandt andet gøre det nemmere at oprette MitID, hvis man er bosat i udlandet og har brug for MitID, men ikke har et gyldigt dansk pas.
Alt man skal bruge er et gyldigt pas/ID-kort, der er udstyret med en chip og adgang til en telefon, der kan scanne chippen. Det vil sige en iPhone 7 og opefter eller en nyere Android-telefon.
Man vil fortsat kunne benytte NemID til alle offentlige selvbetjeningsløsninger, indtil NemID lukker endeligt den 30. juni 2023.