Kortlægning af den britiske landbrugssektor
Storbritanniens primære landbrugsindustri bidrager med mindre end 1% til den samlede britiske økonomi med et brutto output til en værdi af 27,2 mia. GBP (223,3 mia. DKR). Landbruget i UK omfatter 218.000 brug og 17,4 mio. hektar land. 97% af landbrugsjorden dyrkes konventionelt, mens kun 3% dyrkes økologisk.
Storbritanniens landbrug beskæftiger ca. 1,5% af den samlede arbejdsstyrke.
De 8% største brug producerer 57% af UK’s samlede landbrugsproduktion.
Ca. 60% af værdien fra britisk landbrug kommer fra husdyrproduktion med mejeri- og kødproduktion som de væsentligste. Ca. 40% af værdien kommer fra afgrøder, hvor korn, grøntsager og blomster er de væsentligste.
Derudover er ca. halvdelen af de fødevarer, der konsumeres i UK er af UK oprindelse, mens den anden halvdel er importeret. Størstedelen er importeret fra EU med NL, Irl., F, E og D som de største eksportører. Samlet ligger DK på en 10. plads.
I 2019 eksporterede UK fødevarer, foder og drikkevarer til en værdi af 23,6 mia. GBP og importerede for i alt 47,9 mia. GBP. En relativ stor andel af eksportværdien udgøres dog af skotsk whisky, og der er således ikke grund til at tro, at den britiske fødevareklynge på kort eller mellemlangt sigt har kapacitet til at erstatte importerede produkter med egne alternativer. Opbygningen af en øget og mere produktiv kapacitet vil derfor også være et langsigtet projekt.
Den britiske forbruger anvender gennemsnitligt ca. 11% af sin indkomst på fødevarer. Lavindkomstgrupper anvender ca. 14%. Forbrugsmønstrene har ændret sig over tid, således at frugt og kød i stigende grad købes i færdige retter, og der spises mere ude. Covid19 vil formentlig medføre nye ændringer og muligvis en vis (midlertidig) tilbagevenden til hjemmelavet mad.
Gennemsnitligt set er omkostningerne i britisk landbrug ligeligt fordelt mellem faste og variable omkostninger. Maskiner og land udgør de største faste poster, mens foder er den klart største variable post.
Produktivitetsudviklingen i britisk landbrug har generelt været svag siden 1960’erne med en årlig gennemsnitlig vækst på beskedne 1,4%. Den generelle svækkelse af GBP, ikke mindst de seneste år, har dertil medført, at den øgede lønsomhed, som produktivitetsforbedringerne kunne have medført, er blevet ”spist op” af kurstabet i forhold til andre førende valutaer.
Ydermere er omkostningsreduktioner en effektiv vej til produktivitetsforbedringer, og det er veldokumenteret, at i britisk landbrug er enhedsomkostningerne for de mest profitable landbrug væsentligt lavere, end hos de mindst profitable.
Lavere omkostninger forklarer dog mellem 70%-90% af de bedste landbrugs større lønsomhed, mens større output/omsætning kun forklarer 10%-30%.
I 2018 var arbejdskraftproduktiviteten i britisk landbrug på 15 GBP i timen, hvilket er den laveste timeløn af alle på tværs af økonomiske sektorer og 20 GBP mindre i timen end gennemsnittet for hele økonomien.
Indtjeningen i landbruget vil være udfordret, uanset om der opnås en handelsaftale mellem UK og EU eller ej, men et Brexit uden aftale vil være væsentligt værre ift. forventet tab af indtjening. Det er dog også således, at de bedrifter, der er mest profitable i dag, fortsat vil være det, forudsat at nationale subsidier træder i stedet for CAP’en, uanset om det bliver et hårdt eller blødt Brexit. AHDB vurderer, at øgede friktionsomkostninger, selv ved en aftale, vil udgøre mellem 2% og 5%, mens de forventes at ligge mellem 4% og 8% ved ”no deal”.
Det er veldokumenteret, at de dygtigste landmænd er lidt dygtigere til det hele, mere end der er en eller få ting, de er væsentligt bedre til, end de mindst dygtige landmænd.
Gennemsnitsalderen for den britiske landmand er høj, og der vil over de kommende år skulle ske et genrationsskifte. Ældre landmænd, der skal forrente en relativ lille gæld og driver et mindre produktivt landbrug, skal erstattes af yngre landmænd, der vil og skal investere i højere produktivitet for at kunne forrente deres investering.
Særlige UK forhold, der kan være barrierer for investeringslysten er dels, at en relativ stor del af landbrugsproduktionen foregår på forpagtede/lejede brug, og der er i Storbritannien fortsat en vis romantik omkring dele af landbrugsproduktionen, der kan være en bremse på investeringer i den mest moderne teknologi.
Samlet set er udfordringen i UK at skabe rammerne for ”grøn vækst”, eller ”sustainable intensification”, og både landbrugsloven og miljølovgivningen prøver at balancere hensyn og behov for både at øge produktiviteten i landbruget og bevare den karakteristiske britiske natur.
Der bør derfor være et betydeligt kommercielt potentiale i at sælge produktivitetsforbedrende udstyr, teknologi, managementsystemer og knowhow til britiske landmænd på tværs af sektorer.
