Gå til indhold

Food og FMCG teamet

 

Fast Fast Moving Consumer Goods (FMCG) & Food teamet på den danske ambassade arbejder med danske FMCG og fødevarevirksomheder på det britiske marked med fokus på at fremme eksport. Det kan blandt andet være et samarbejde med danske virksomheder der ønsker at promovere deres produkter på det britiske marked, deltagelse på mode- og design-messer, lave en lande-pavillon med en gruppe danske virksomheder, samt andre lignende virksomheds- og eksportfremstød. Vi arbejder både med salg af fysiske produkter, men er også meget fokus på ecommerce, digital salg og markedsføring af produkter. Derudover, arbejder vi både med politiske analyser og laver indberetninger om fødevare- og landbrugs- og fiskeripolitik til Danmark – og på tværs af FMCG og Food teamet, har vi har meget fokus på den grønne dagsorden og omstilling til klimavenlige og sunde løsninger som et gennemgående tema for alle vores projekter.

 

Jobbeskrivelse

Som praktikant i FMCG & Food teamet får du erfaring med alt fra internationalisering af virksomheder indenfor FMCG og fødevarer, projektledelse og (digitalt) salg, samt sektorpolitik fra et britisk perspektiv. Du kommer til at arbejde i handelsafdelingen på ambassaden med tre medarbejdere i det umiddelbare team, der arbejder tæt sammen med både britiske og danske virksomheder, samt britiske myndigheder og interesseorganisationer i både Danmark og Storbritannien. Opgaverne løses i samarbejde på tværs af teamet, men også i samarbejde med ambassadens politiske afdeling, public diplomacy teamet og Invest in Denmark, og der er meget fokus på samarbejde på tværs af ambassaden.

Dine opgaver omfatter bl.a. informationssøgning til større projektet og ad-hoc virksomhedshenvendelser, markedsundersøgelser, rapportskrivning, planlægning og koordinering af FMCG og Food events både på ambassaden samt eksternt med virksomheder, og telefonisk kontakt og møder med både britiske og danske virksomheder, myndigheder og interessenter. Derudover vil der også være behov for politiske indberetninger til regeringen og relevante myndigheder i Danmark. 

 

Kvalifikationer

Vi søger en dansktalende studerende med stærke engelskkundskaber, som er tilmeldt kandidatuddannelsen på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt.

Vi lægger vægt på, at du:

- er selvstændig og initiativrig
- dygtig kommunikatør både skriftligt og mundligt  
- interesserer dig for handel og internationalt forretningsliv
- interesserer dig for spændingsfeltet mellem handel og politik
- kan indgå dynamisk i et team
- er struktureret og fleksibel
- er hurtig til at skabe overblik
- er god til at samarbejde, og til at tale med virksomheder og samarbejdspartnere

Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb, samt hvordan din baggrund er interessant for afdelingens arbejde. Erhvervserfaring fra private eller offentlige virksomheder er en fordel, men ikke et krav.

Vi søger en social person, der både har lyst til at indgå som en del af teamet på ambassaden, hvor vi har forskellige sociale arrangementer såsom fredagsbarer mm.

 

Praktikvilkår

Opholdet skal bidrage til din uddannelse og varer seks måneder fra den 1. august 2025 til den 31. januar 2026.

Du optjener 2,08 dages ferie pr. måned og har derudover ret til skrivedage, hvis du skal skrive en opgave i forbindelse med dit ophold.

Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 6.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £300. 

 

Ansøgning

Du søger praktikophold på Ambassaden i London ved at udfylde og indsende et elektronisk ansøgningsskema – klik her. Linket er aktivt fra den 10. februar-10. marts og 10. august-10. september.

I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at angive dine prioriteter. Her skal du vælge det relevante referencenummer, der er angivet ud for hver praktikantstilling. Du kan kun søge praktikantstillinger på ambassaden via ovenstående link og kun anvende de ovenfor angivne referencenumre. Hvis du – parallelt hermed – ønsker at søge praktikantstillinger på andre repræsentationer, skal du gå til deres hjemmesider, og søge via deres ansøgningslink.

Når du ansøger om en praktikantstilling, skal du uploade CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis/ karakterer. Herudover kan du vælge at uploade andre relevante dokumenter, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution, hvis du mener, det har relevans for din ansøgning.

Din motiverede ansøgning bør max. fylde én side, bedes skrives på engelsk, og bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor du ønsker et praktikophold, hvad du gerne vil have ud af praktikopholdet, og hvad du har af relevant erfaring og færdigheder (gerne også på sprogområdet) ift. den konkrete praktikantstilling. 

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdet, kan du kontakte Jan Bay-Smidt på [email protected].