Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Storbritannien.

 

Senest opdateret 1. november 2022 kl. 17.00.

Rejserestriktioner

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejseregler

Der er ingen restriktioner i forbindelse med indrejse til England, så uanset ens vaccinationsstatus behøver man ikke tage en test eller lade sig registrere hverken før eller efter indrejse.

Yderligere retningslinjer for de tre selvstyrenationer kan findes her:

Du kan læse mere på den britiske regerings hjemmeside. Ved spørgsmål anbefales det, at man ringer til den britiske hjælpelinje: +44 800 678 1767 (mandag-fredag fra kl. 9-17).

Transitmuligheder

Hvis du skal mellemlande i Storbritannien på vej mod din feriedestination, bør du orientere dig hos lokale myndigheder på din feriedestination og/eller ved dit flyselskab, hvorvidt der er restriktioner. Du kan finde kontaktoplysninger til lokale myndigheder på ambassaden i dit destinationslands COVID-19 side her.

Rejseråd til erhvervsrejser

Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser

Der er ingen restriktioner i forbindelse med indrejse til England, så uanset ens vaccinationsstatus behøver man ikke tage en test eller lade sig registrere hverken før eller efter indrejse.

Lokale regler

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge regler hos de lokale myndigheder.

Restriktioner kan variere på tværs af de fire selvstyrenationer, så du bør derfor holde dig løbende orienteret på de lokale myndigheders hjemmeside. 

NHS COVID pas

Der er ikke krav om fremvisning af NHS COVID pas, men visse spillesteder og større begivenheder kan stadig kræve, at man i form af et NHS COVID pas kan bevise, at man enten er vaccineret med 2 doser af en godkendt vaccine, har taget en PCR- eller antigentest senest 48 timer inden eller er undtaget for vaccination og test af medicinske grunde. Læs mere på den britiske regerings hjemmeside om brugen af NHS COVID pas. 

Hvis man er vaccineret i et andet land, kan man dokumentere andre beviser på vaccination, herunder for eksempel det digitale danske coronapas/det digitale EU COVID-certifikat.

Krav om mundbind

Der er ikke krav om brug af mundbind, men det foreslås, at man bruger mundbind, hvis man er mange mennesker samlet. Læs mere på den britiske regerings hjemmeside.

Udgangsforbud

Restriktionerne i England er blevet løftet.

Forsamlingsforbud

Restriktioner i forhold til størrelsen af grupper, der kan samles, er ophørt, men der opfordres stadig til, at man gør, hvad man kan for at beskytte sig selv og andre mod smitten. Du kan læse mere herom på den britiske regerings hjemmeside.  

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring. 

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant. 

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet. 

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen

Visum og opholdstilladelse

Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.

Udrejse af Storbritannien

Der er ikke krav om test før indrejse til Danmark. Uanset ens vaccinationsstatus behøver man således ikke at foretage en test, når man rejser ud af Storbritannien og til Danmark. Læs mere her.

Indrejse i Danmark

Der er ikke nogen COVID-19 restriktioner ved indrejse til Danmark.

Mere information

Du kan finde lokale myndigheders information om COVID-19 via nedenstående links:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. 

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Storbritannien.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i London inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112). 

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Storbritannien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Hjælp til erhvervsrejsende

Læs mere her
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.