Gå til indhold

Stakeholder vurderinger


Ambassaden/TC har på baggrund af de tilgængelige rapporter om britisk landbrug interviewet en række centrale interessenter med henblik på at få en så perspektiveret og kvalificeret vurdering af fremtidsmulighederne for danske leverandører af agri-/ og food-tech løsninger.

Interviewene er gennemført i en spørgeramme, hvor interessenterne har forholdt sig til, om ”sustainable intensification” er en dækkende og relevant måde at beskrive udfordringen på, og hvordan de vurderer rammevilkårene i forhold til de udfordringer og muligheder, de ser for britisk landbrug. Derudover har vi spurgt om deres vurdering af det britiske marked og deres forventninger til udvikling på det britiske marked for agri- og food-tech løsninger, samt deres forventninger til fødevaremarkedets generelle udvikling. Endelig har vi drøftet interessenternes forventninger til konkrete teknologier og løsninger, som de forventede en øget efterspørgsel efter.

Blandt de væsentligste interessenter er der generel enighed om, at britisk landbrug er bagud i forhold til produktivitet og konkurrencedygtighed. Der er stor variation omkring den gennemsnitlige bedrift med meget effektive topmoderne bedrifter i den ene ende af skalaen og meget små ineffektive brug i den anden.

De britiske interessenter peger alle på, at britiske landmænd mangler tre væsentlige ting for at kunne øge produktiviteten. Det drejer sig om teknologi, uddannelse/kompetencer og organisation.

Organisatorisk lider britisk landbrug under uhensigtsmæssige ejerforhold, hvor mange bedrifter er forpagtede. Det hæmmer investeringslyst og langsigtet planlægning. Det vil formentlig også være hæmmende for tilskyndelsen til at investere i naturbevarelse og miljøforbedringer. Det forventes, at strukturudviklingen vil fortsætte mod større selvejede bedrifter. CLA  vurderer, at 20% af de britiske landmænd forlader erhvervet de nærmeste år, og der forventes et massivt skifte mod større enheder og faldende jordpriser.

Interessenterne peger alle på manglende forretningsforståelse og professionalisering og et behov for efteruddannelse og opkvalificering af den britiske landmand. Endelig peges der på manglende samarbejde og videndeling i landbruget. En sammenhængende værdikæde, som kendes fra den danske andelsbevægelse, kendes ikke på samme måde i UK.

Dog er interessenterne knapt så enige i deres holdninger til anvendeligheden eller relevansen af begrebet ”Sustainable Intensification”. Der er enighed om, at der er et behov for at producere mere eller bedre output med anvendelse af mindre input. Men ”intensification” er et politisk upopulært og følsomt begreb, som konnoterer noget negativt og modsætningsfuldt i forhold til bæredygtighed. Ordet illustrerer snarer udnyttelse end effektivisering.

Hvis britisk landbrug skal fastholde sin relativt høje folkelige opbakning, er det vigtigt, at produktivitet forstås som den mest økonomiske og ansvarlige måde at producere en given mængde på, og ikke i betydningen at maksimere sit output.

Den britiske regering har med sin nye landbrugslov, der erstatter EU’s fælles landbrugspolitik, etableret rammerne for bæredygtige produktivitetsforbedringer. Landbrugsstøtten vil gradvist blive de-koblet fra produktionens størrelse og i stedet blive givet til miljøforbedringer og produktivitetsfremmende foranstaltninger.

Konkreterne er endnu ikke besluttet og beror på udmøntning i sekundær lovgivning. Der er en betydelig bekymring for, om loven kan opfylde begge sine formål, og om det bliver muligt at producere konkurrencedygtigt. Intentionen fra lovgivers side er dog klar, da den i sit udgangspunkt maksimalt understøtter i forhold til, at landmanden vil kunne få støtte til at investere i teknologi, maskiner samt produkter, der alle understøtter en ”more with less” udvikling, samtidig med, at der kan opnås støtte til f.eks. forbedring af jordkvalitet, affalds- og gyllehåndtering, emissionsreduktioner etc.

Fødevarerne i UK er relativt billige i forhold til danske priser, og landmandens andel af aflønningen for fødevareproduktionen er lav. Forbrugerne i UK er meget prisfølsomme, og uagtet gode intentioner om at støtte britisk landbrug og høje standarder for miljø og dyrevelfærd, så er det ”price is king”, der gælder. Tilmed besidder detailhandlen og de store grossister stor magt og presser landmændene, både på pris og kvalitetskrav.

I forhold til regeringens intentioner i landbrugsloven, er detailhandlens krav kompatible og understøttende. Der stilles større krav til dyrevelfærd, biodiversitetshensyn og klimamålsætninger.

På produktionsniveau og i praktikken er der også relativ stor enighed om, hvad britisk landbrug og britiske landmænd bør gøre. Der satses på big data, datadeling og dataanalyse. En populær sammenligning i UK henviser til den enorme succes britisk professionel cykelsport har haft de sidste mange år. Den beror på, at man har fokuseret på dataanalyse og forbedret på selv de mindste marginaler, hvilket over tid har ført til et væld af OL medaljer, verdensmesterskaber og Tour de France sejre. Britiske landmænd bruger ikke deres egne data, forbinder dem ikke på tværs af værdikæden og udfordrer ikke egne resultater ved hjælp af benchmarks. Flere interessenter pegede på at indsætte ny teknologi uden viden (data) om dens bedste anvendelse er ikke godt nok.

Men der skal investeres i ny teknologi. Omkostninger til løn skal reduceres, og inputfaktorerne skal udnyttes bedre. Præcisionslandbrug gennem øget brug af robotter og anden automatiseringsteknologi er afgørende for at kunne øge produktiviteten, jf. Deloittes vedlagte rapport. Den type teknologi er relevant i alle sammenhænge, herunder for fodring, vanding, overvågning, ventilation, gødskning og affaldshåndtering mv.