Gå til indhold

Konklusioner og anbefalinger til det videre arbejde

Konklusion
UK er et stort, modent og kulturelt lettilgængeligt nærmarked, hvor der er en lang historisk tradition for danske landbrugsvarer.

Yderligere står UK over for en strukturforandring af deres landbrug, som både er markedsdrevet af nye kundekrav og af en politisk dagsorden om både grøn omstilling og klimaneutralitet via ”public money for public goods”. Regeringen ønsker samtidig også en større selvforsyningsgrad og bedre indkomst- og udviklingsmuligheder på landet.

Med en aldrende generation af landmænd og udsigt til faldende jordpriser, er der samlet set et stort og aktuelt behov for modernisering af landbruget og investeringer i både teknologi, kompetencer og arbejdsprocesser.

Dansk landbrug og dansk fødevareproduktion har masser at byde på i den proces. At producere mere med mindre er der talrige danske eksempler på, og Danmark har en internationaliseret og konkurrencedygtig agroindustri.

På den baggrund er det ambassadens vurdering, at der er gode kommercielle muligheder for dansk agroindustri i UK for at fortsætte den vækst, der har været i de seneste år. Også efter Brexit og Covid19. Faktisk må det være konklusionen, at Brexit og Covid19, uagtet at de medfører et tilbageslag og øgede udfordringer for den økonomiske vækst i UK, accentuerer behovet for investeringer og innovation i britisk landbrug.

Dansk Agroindustri bør være en foretrukket partner i den omstilling, der allerede er i gang og som vil tage yderligere fart.

Anbefalinger
Som det fremgår af ovenstående, og som det er dokumenteret i Deloittes analyse af forretningspotentialer, så er der generelt at godt potentiale på tværs af hele værdikæden for danske løsninger. Deloittes analyse: ”Potentials for Danish agri-and food-tech solutions in the British market” (vedlagt som bilag) dykker ned i tre områder, hvor potentialet er særligt stort. Det drejer sig nærmere bestemt om præcisionslandbrug, foderudnyttelse og fodringssystemer og gylle- og affaldshåndtering.

Vores anbefalinger til virksomheder, der gerne vil arbejde med mulighederne, er: 

  • Hav fokus på at kunne demonstrere en god business case, og at teknologien eller produktet er brugt med succes af andre lignende (britiske) virksomheder. 
  • Overvej om der er kompetencemæssige barrierer, man skal kunne tilbyde en løsning eller rådgivning omkring, måske lige frem en mentorordning mellem erfarne danske landbrug og mindre erfarne britiske landbrug.
  • Analysér regionale og sektormæssige forskelle. Britisk landbrug er mere heterogent og dårligere organiseret end i DK.
  • Geografiske forskelle og sektorforskelle kan være vigtige for, hvilket perspektiv landmanden har på, hvordan der skal investeres i hhv. bæredygtighed ogproduktivitet
  • Overvej, om der kan tilbydes ”add ons” til tekniske/praktiske løsninger, f.eks. i form af en platform eller et økosystem, man kan tilbyde. Landboforeninger og andelsselskaber er ikke udbredt i samme grad, og landbruget har ikke på samme måde en rådgivningstjeneste og en centraliseret vidensopsamling, som kendes i DK.
  • Private konsulenter og agenter kan være en god vej ind på det britiske marked. Der er en række større konsulenthuse, der har landbruget som kunder.
  • Overvej at bruge Trade Council i processen og deltag evt. i det planlagte fremstød for agro-industrien i 2021. Endeligt tidspunkt og program er endnu ikke fastsat.