Spring til indhold

Hvis uheldet er ude

Ambassaden har åbent mandag-torsdag 09:00-16:30 og fredag 09:00-16:00. Foruden personlig henvendelse på ambassaden kan du i åbningstiden kontakte os telefonisk på +44 (0)20 7333 0200.
______________________________________

Nødtelefon uden for ambassadens åbningstid

Ring til ambassadens hovednummer og bliv stillet om til udenrigsministeriets globale vagtcenter i København: +44 (0)20 7333 0200 

Britiske nødtelefonnumre

Politi, ambulance, brand og andre redningstjenester: 112 eller 999

Ved akut behov for lægehjælp, som ikke er en nødssituation: 111

I tilfælde af tyveri

Hvis du bliver udsat for tyveri, mens du er i Storbritannien, skal du kontakte den lokale politimyndighed.

Ring 101 eller den nærmeste politistation.

Mistet pas eller kørekort

Læs mere om, hvad du kan gøre, på ambassadens engelsksprogede side om pas og kørekort.

Mistet kreditkort

Hvis du mister dit kreditkort bør du straks kontakte dit pengeinstitut eller ringe på et af nedenstående numre. Hav følgende parat: Navn, adresse, navnet på dit pengeinstitut samt dit CPR-nummer, kontonummer eller kortnummer.
Uden for bankens åbningstid kan du kontakte Nets (tidligere PBS). Hvis du vil spærre dit Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron eller hævekort skal du ringe på telefon +45 44 89 29 29. Vil du spærre dit MasterCard, Maestro eller American Express skal du ringe +45 44 89 27 50.

Børnebortførelser

Er dit barn blevet bortført til udlandet, eller frygter du, at dette vil kunne ske, og har du brug for akut rådgivning, kan du døgnet rundt kontakte Familiestyrelsens hotline +45 40 50 50 26 eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter +45 33 92 11 12. For yderligere information, gå direkte til Udenrigsministeriets Borgerservice.