Spring til indhold

Landefakta i Storbritannien

Nedenstående fakta om Storbritannien er opdateret af Den Danske Ambassade i London den 11.  juli, 2018.

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad: London 

Areal: 243.305 km2 (Skotland 78.772 km2

Befolkning:
- Storbritannien i alt: 66,0 mio.
- England: 55,6 mio.
- Skotland: 5,4 mio.
- Wales: 3,1 mio.
- Nordirland: 1,9 mio. 

Tallene er estimater fra 2017 og er afrundede

Sprog: Engelsk (visse steder walisisk eller gælisk). 

Religion: Kristendom er den primære religion i Storbritannien. I 2011 udgjorde kristne 59 pct. af befolkningen i England og Wales, 82 pct. i Nordirland og 53,8 pct. i Skotland. De største trossamfund er Church of England (anglikansk), Church of Scotland (presbyteriansk), Church of Wales (anglikansk) samt den romersk-katolske kirke i Nordirland. Muslimer udgør 4,4 pct. af befolkningen i Storbritannien, mens hinduer udgør 1,3 pct.

Økonomi

Økonomiske nøgletal

2017

BNP (realvækst årligt), % 1,7
Forbrugerpriser (årlig stigning), % 2,7
Befolkning, mio. 66,0
BNP pr. capita, GBP 29.670
Registreret arbejdsløshed, % 4,3 (2017)
Dansk eksport, mia. kr. 77
Dansk import, mia. kr. 66
Ease of doing business index placering
7


Kilder: Danmarks Statistik, IMF, World Bank, Office for National Statistics samt HM Treasury

Økonomisk situation
Storbritanniens BNP steg i volumen med 0,2 pct. mellem 4. kvartal af 2017 og 1. kvartal i 2018. Serviceindustrien steg med 0,3 pct. i første kvartal af 2018 og mødte fortsat en svækkelse i forbrugerens købevilje. I samme kvartal faldt byggesektoren med 0,8 pct. Det dårlige vejr i starten af 2018 antages at have haft nogen effekt på økonomien, særligt på byggebranche og dele af detailhandlen. Vejrets generelle effekt på økonomien var dog begrænset, og blev modsvaret af stigninger i energiudbuddet og onlinehandelen. Det forventes, at væksten i 2018 vil ligge på ca. 1,4 pct.


Arbejdsløsheden er den laveste i ca. 40 år på 4,3 pct. og statens nettolåntagning (ekskl. Offentlige banker) var på £41,4 mia. i perioden april 2017 til februar 2018, hvilket dermed var et fald på £2,5 mia. sammenlignet med samme periode året før. Dette er den laveste nettolåntagning siden februar 2008.

 

Den effektive sterlingkurs (ERI) har siden folkeafstemningen om EU i juni 2016 været 15-20 pct. under højdepunktet fra før folkeafstemningen. I februar 2018 var ERI 16 pct. lavere end ved højdepunktet i november 2015. 

Inflationen, der måles som den årlige stigning i forbrugerprisindekset (CPI), var i februar 2018 på 2,5 pct. Til sammenligning var den i januar 2018 på 2,7 % og forventes at falde til ca. 2,1 pct. for hele 2018.


Regering og Parlament

Statsoverhoved: Dronning Elizabeth II

Regering (udvalgte ministre)
Regeringsleder: Premierminister Theresa May
Finansminister: Philip Hammond
Udenrigsminister: Jeremy Hunt
Indenrigsminister: Sajid Javid
Forsvarsminister: Gavin Williams
Minister for udtrædelse af EU: Dominic Raab

Parlament
Parlamentet består af to kamre: Underhuset (House of Commons) og Overhuset (House of Lords). De 650 parlamentsmedlemmer i Underhuset vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det seneste parlamentsvalg var den 8. juni 2017. Fratræder et medlem i løbet af valgperioden, afholdes der suppleringsvalg i vedkommendes enkeltmandskreds. 

Parlamentsvalget den 8. juni 2017 gav følgende mandat- og stemmefordeling:

Parti  Mandater        Stemmeandel, % 
 Conservative Party  318  42,4
 Labour  262  40
 Scottish National Party  35  3
 Liberal Democrats  12  7,4
 Democratic Unionist Party  10  0,9
 Sinn Fein  7  0,7
 Plaid Cymru  4  0,5
 Social Democratic & Labour Party  0  0,3
 Ulster Unionist Party  0  0,3
 United Kingdom Independence Party  0  1,8
 Green Party  1  1,6
 Øvrige  1  0,5
 I alt  650  100

Overhuset består af ca. 800 peers. Heraf har 92 et arveligt sæde, og 26 er biskopper eller ærkebiskopper, som repræsenterer statskirken, Church of England. Resten af Overhusets medlemmer er life peers, der udnævnes for livet af Dronningen efter premierministerens anmodning. 

I 1998 blev der etableret begrænset selvstyre i Skotland, Wales og Nordirland efter nationale folkeafstemninger. De nationale parlamenter har kompetence på en række indenrigspolitiske områder, bl.a. kultur, industri, uddannelse, miljø, sundhed, landbrug og fiskeri. Den 18. september 2014 stemte skotterne ved en folkeafstemning "nej" til, at Skotland skulle være en selvstændig stat. 

Den 22. maj 2014 afholdt briterne valg til Europaparlamentet, hvor Storbritannien har 73 pladser i Parlamentet, som besættes gennem regionale forholdstalsvalg.

I maj 2016 var der borgmestervalg i Storbritannien, hvor Sadiq Khan fra Labour blev valgt som borgmester i London, og han afløste dermed Boris Johnson fra det Konservative Parti. 

Den 23. juni 2016 blev der afholdt en folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. Leave-siden fik 51,9 pct. af stemmerne (17.410.742 stemmer), mens Remain-siden fik 48,1 pct. af stemmerne (16.141.241 stemmer). Stemmeprocenten var på 72,2 pct. Kort efter afstemningen annoncerede premierminister Cameron, som havde ført kampagne for Remain, sin tilbagetræden. Den ny formand for det Konservative Parti blev fundet uden kampvalg, da alle kandidater trak sig én for én. Således kunne den tidligere indenrigsminister, Theresa May, overtage posten som formand for de Konservative. Theresa May blev officielt udnævnt som Storbritanniens premierminister den 13. juli 2016.

Indenrigspolitisk situation

Ved parlamentsvalget den 8. juni 2017 mistede De Konservative deres absolutte flertal i Underhuset. Theresa May fortsatte efterfølgende som Storbritanniens premierminister, og De Konservative indgik i en parlamentarisk støtteaftale med det nordirske parti Democratic Unionist Party. Theresa May havde overtaget et parti med aboslut flertal i Underhuset. Valget i 2017 var et uventet resultat for Theresa May og resten af ledelsen hos De Konservative. May havde personligt udnævnt de centrale ministre ved en større rokade i 2016. Partiet valgte efter valget at støtte op May og forsatte i forlængelse af dette med et stort set uændret ministerhold.

Jeremy Corbyn blev i efteråret 2015 valgt til ny formand for Labour. Partiet oplevede i den efterfølgende tid stor intern splittelse på en række områder. Dette førte i sommeren 2016 til et mistillidsvotum til Corbyn. På trods af parlamentsmedlemmernes skepsis, blev Corbyn genvalgt som partileder ved Labours partikongres i september 2016. Det lykkedes ikke for Corbyn at få magten ved valget i 2017. Corbyn havde dog en succesfuld valgkamp og hans popularitet har siden været høj. Dette kom bl.a. til udtryk ved partiet partikongres i oktober 2017, hvor hans store popularitet stod i skærende kontrast til 2016 kongressen.

Ved ministerrokaden i juli 2016 blev den tidligere London-borgmester Boris Johnson udnævnt til udenrigsminister. David Davis blev minister i det nyoprettede Ministerium for Udtrædelse af EU, Liam Fox blev minister for international handel. Alle tre havde ført kampagne for, at Storbritannien skulle forlade EU. Senest har der været udskiftning blandt ministrene i april 2018, hvor den tidligere indenrigsminister Amber Rudd blev tvunget til at gå af som konsekvens af den såkaldte Windrush-skandale. Windrush-skandalen er opkaldt efter skibet ’Windrush’, der sejlede caribiske gæstearbejdere til UK i 1948 og skandalen handlede om mangelfuld sagsbehandling, diskriminering, dårlig integration og trusler om deportering af generationer af immigranter fra caribiske Commonwealth-lande, der kom til Storbritannien hovedsageligt som børn i årtierne efter 2. verdenskrig. Efter Amber Rudds afgang fra indenrigsministerposten blev den tidligere boligminister Sajid Javid indsat på posten som indenrigsminister

Udenrigspolitisk situation

Koordinering af udenrigs- og sikkerhedspolitikken foregår i et nationalt sikkerhedsråd. 

Storbritannien er desuden medlem af EU, NATO og G7, G20.

Storbritannien er et af de lande, der lever op til NATO’s målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar, samt til FN-målsætningen om at bidrage med 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand.
Storbritannien er endvidere et af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd.

Storbritannien aktiverede den 29. marts 2017 artikel 50 i Lissabon traktaten, der omhandler frivillig udtrædelse af EU. Hermed startede en toårig forhandlingsproces, som skal fastlægge Storbritanniens udtræden af EU. Der forhandles stadigt om den endelige udtrædelsesaftalen, men indtil videre er man i december 2017 blevet enig om en stor del af den såkaldte ”Skilsmisse-aftale”, og i marts 2018 blev man enige om en politisk aftale om en overgangsperiode fra d. 29. marts 2018 til d. 31. december 2020.  I denne overgangsperiode vil alle EU-borgere som ankommer til UK have de samme rettigheder som de EU-borgere der ankom inden Brexit, og dette gælder også den anden vej for britiske borgere i EU-lande. Det blev også aftalt, at Storbritannien kan gå i gang med at forhandle handelsaftaler med lande uden for EU i overgangsperioden, samt at Storbritannien i overgangsperioden stadig vil indgå i eksisterende EU-handelsaftaler.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind