Spring til indhold

Landefakta i Storbritannien

Nedenstående fakta om Storbritannien er opdateret af Den Danske Ambassade i London den 8. august, 2017.

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad: London

Areal: 243.305 km2 (Skotland 78.772 km2)

Befolkning:
- Storbritannien i alt: 65,6 mio.
- England: 55,2 mio.
- Skotland: 5,4 mio.
- Wales: 3,1 mio.
- Nordirland: 1,9 mio.

Tallene er estimater fra 2016 og er afrundede

Sprog: Engelsk (visse steder walisisk eller gælisk).

Religion: Kristendom er den primære religion i Storbritannien. I 2011 udgjorde kristne 59 pct. af befolkningen i England og Wales, 82 pct. i Nordirland og 53,8 pct. i Skotland. De største trossamfund er Church of England (anglikansk), Church of Scotland (presbyteriansk), Church of Wales (anglikansk) samt den romersk-katolske kirke i Nordirland. Muslimer udgør 4,4 pct. af befolkningen i Storbritannien, mens hinduer udgør 1,3 pct.

Økonomi

Økonomiske nøgletal

2016

BNP (realvækst årligt), %  1,8
Nominelt BNP, mia. pund  1865
Privat forbrug, % af BNP  66
Offentlige udgifter, % af BNP  38,6
Landbrug, tilført værdi/BNP, %  0,6
Industri, tilført værdi/BNP, %  19,2
Services, tilført værdi/BNP, %  80,2
Budgetunderskud på offentlige finanser, % af BNP  2,4
Forbrugerpriser (årlig stigning), %  2,6
Befolkning, mio.  65,9
BNP pr. capita, GBP  28.448
Registreret arbejdsløshed, %  4,5 (2017)
Danske direkte investeringer (beholdning), mia. kr.  136,7 (2015)
Dansk vareeksport, mia. kr.  40,6
Dansk vareimport, mia. kr.  23,8
 Ease of doing business index placering  7

 
Kilder: Danmarks Statistik, IMF, World Bank, Office for National Statistics samt HM Treasury

Økonomisk situation

Det britiske BNP voksede med 2 pct. i 2016. Væksten har primært været drevet af servicesektoren, der står for knap 80 pct. af det britiske BNP, mens industrien i 2015 udgør ca. 20 pct. af BNP. Landbrugets bidrag til det britiske BNP har ligget stabilt siden 2011 og udgør 0,7 pct. af BNP.

Det forventes, at væksten i 2017 vil ligge på 1,4 pct. Disse tal er blevet nedjusteret efter den større end forventede vækst i efteråret 2016, der i høj grad blev drevet af serviceindustrien, er blevet mødt af et fald i forbruget i den første del af 2017.

Inflationen, der måles som den årlige stigning i forbrugerprisindekset (CPI), lå i juni 2017 på 4,5 pct., hvilket er betydeligt højere end niveauet de seneste år. Det forventes, at inflationen vil stige yderligere de kommende år.

Arbejdsløsheden i Storbritannien er støt faldende og lå fra marts til maj 2017 på 4,5 pct., mens beskæftigelsen nåede op på 74,9 pct.

Storbritanniens sæsonjusterede underskud på handelsbalancen var i første kvartal 2017 på GBP 8,8 mia., hvilket skyldes et underskud på varehandlen.

Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i første kvartal 2017 på GBP 16,9 mia.

 

Regering og Parlament

Regering

Statsoverhoved: Dronning Elizabeth II
Regeringsleder: Premierminister Theresa May
Finansminister: Philip Hammond
Udenrigsminister: Boris Johnson
Indenrigsminister: Amber Rudd
Forsvarsminister: Sir Michael Fallon

Parlament

Parlamentet består af to kamre: Underhuset (House of Commons) og Overhuset (House of Lords). De 650 parlamentsmedlemmer i Underhuset vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det seneste parlamentsvalg var den 8. juni 2017. Fratræder et medlem i løbet af valgperioden, afholdes der suppleringsvalg i vedkommendes enkeltmandskreds.

Parlamentsvalget den 8. juni 2017 gav følgende mandat- og stemmefordeling:

Parti  Mandater        Stemmeandel, % 
 Coservative Party  318  42,4
 Labour  262  40
 Scottish National Party  35  3
 Liberal Democrats  12  7,4
 Democratic Unionist Party  10  0,9
 Sinn Fein  7  0,7
 Plaid Cymru  4  0,5
 Social Democratic & Labour Party  0  0,3
 Ulster Unionist Party  0  0,3
 United Kingdom Independence Party  0  1,8
 Green Party  1  1,6
 Øvrige  1  0,5
 I alt  650  100

De Konservative har dermed fortsat et absolut flertal i Underhuset.

Overhuset består af ca. 800 peers. Heraf har 92 et arveligt sæde, og 26 er biskopper eller ærkebiskopper, som repræsenterer statskirken, Church of England. Resten af Overhusets medlemmer er life peers, der udnævnes for livet af Dronningen efter premierministerens anmodning.

I 1998 blev der etableret begrænset selvstyre i Skotland, Wales og Nordirland efter nationale folkeafstemninger. De nationale parlamenter har kompetence på en række indenrigspolitiske områder, bl.a. kultur, industri, uddannelse, miljø, sundhed, landbrug og fiskeri. Den 18. september 2014 stemte skotterne ved en folkeafstemning "nej" til, at Skotland skulle være en selvstændig stat.

Den 22. maj 2014 afholdt briterne valg til Europaparlamentet, hvor Storbritannien har 73 pladser i Parlamentet, som besættes gennem regionale forholdstalsvalg.

I maj 2016 blev der afholdt lokalvalg i Storbritannien. Sadiq Khan fra Labour blev valgt som borgmester i London, hvor han afløste Boris Johnson fra det Konservative Parti.

Den 23. juni 2016 blev der afholdt en folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. Leave-siden fik 51,9 pct. af stemmerne (17.410.742 stemmer), mens Remain-siden fik 48,1 pct. af stemmerne (16.141.241 stemmer). Stemmeprocenten var på 72,2 pct. Kort efter afstemningen annoncerede premierminister Cameron, som havde ført kampagne for Remain, sin tilbagetræden. Den ny formand for det Konservative Parti blev fundet uden kampvalg, da alle kandidater trak sig én for én. Således kunne den tidligere indenrigsminister, Theresa May, overtage posten som formand for de Konservative. Theresa May blev officielt udnævnt som Storbritanniens premierminister den 13. juli 2016.

Indenrigspolitisk situation

Ved parlamentsvalget den 8. juni 2017 mistede De Konservative deres absolutte flertal i Underhuset. Theresa May forsatte efterfølgende som Storbritanniens premierminister, men De Konservative var tvunget til at nu at danne en korrelationsregering med Democratic Unionist Party fra Nordirland.

Theresa May havde overtaget et parti med aboslut flertal i Underhuset. Valget i 2017 var herved et hårdt slag for hende og resten af ledelsen hos De Konservative. May havde personligt udnævnt de centrale ministre ved en større rokade i 2016. Partiet valgte efter valget at støtte op May og forsatte i forlængelse af dette med et stort set uændret ministerhold.

May har ved mange lejligheder udtryk sin vision om, at Storbritannien skal være et land, der fungerer for alle og ikke kun de privilegerede få. Dette er foreløbigt omsat til initiativer så som genoplivning af de selektive grammar schools og arbejdet med at udforme en industripolitik. Desuden vil målet om budgetoverskud i 2020 ikke længere blive opretholdt.

Jeremy Corbyn blev i efteråret 2015 valgt til ny formand for Labour. Partiet oplevede i den efterfølgende tid stor intern splittelse på en række områder. Dette førte i sommeren 2016 til et mistillidsvotum til Corbyn. På trods af parlamentsmedlemmernes skepsis, blev Corbyn genvalgt som partileder ved Labours partikongres i september 2016. Det lykkedes ikke for Corbyn at få magten ved valget i 2017. Corbyn havde dog en succesfuld valgkamp og hans popularitet har siden været stærkt stigende. Dette kom bl.a. til udtryk ved partiet partikongres i oktober 2017, hvor hans store popularitet stod i skærende kontrast til 2016 kongressen.

Udenrigspolitisk situation

Ved ministerrokaden i juli 2016 blev den tidligere London-borgmester Boris Johnson udnævnt til udenrigsminister. David Davis blev minister i det nyoprettede Ministerium for udtrædelse af EU, Liam Fox blev minister for international handel, mens Priti Patel blev minister for international udvikling. Alle fire havde ført kampagne for, at Storbritannien skulle forlade EU. Koordinering af udenrigs- og sikkerhedspolitikken foregår i et nationalt sikkerhedsråd.

Hovedprioriteterne for det britiske Udenrigsministerium (Foreign and Commonwealth Office) i 2015-2016 er at sikre en reducering af terrortruslen mod Storbritannien; reducere volden og forhindre regional afsmitning i Syrien; støtte den afghanske regering og fortsat deltage i NATO-missionen; beskytte europæiske nabolandes uafhængighed, og fastholde at annekteringen af Krim er ulovlig; samt at reducere risikoen for konflikter i Afrika. Desuden arbejder man på at skabe nye muligheder for britisk erhvervsliv ved at arbejde for en åben global økonomi, der kan fremme britisk eksport og udenlandske investeringer i Storbritannien.

Storbritannien er med i den koalition, der deltager i kampen mod Daesh i Syrien og Irak. Desuden har Storbritannien 450 personer udsendt i Afghanistan under en NATO-mission, der har til formål at støtte og oplære afghansk militær.

Storbritannien er et af de lande, der lever op til NATO’s målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar.
Storbritannien er ligeledes et af de lande, der lever op til FN-målsætningen om at bidrage med 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand.

Storbritannien er et af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og lægger stor vægt på aktiv støtte til FN, herunder en styrkelse af den fredsbevarende indsats og til organisationens reformbestræbelser.

Storbritannien er desuden medlem af EU, NATO og G7, G20 og havde i 2013 formandskabet for G8.

Et flertal af de britiske vælgere gav ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 udtryk for, at de ønskede, at Storbritannien skal forlader EU. Storbritannien aktiverede den 29. marts 2017 artikel 50 i Lissabon traktaten, der omhandler frivillig udtrædelse af unionen. Hermed startede en toårig forhandlingsproces, som skal fastlægge Storbritanniens udtræden af EU. Der forhandles stadigt om den endelige udtrædelseskonstruktion og Theresa May har offentligt ydret ønske om transitionsperiode efter 29. marts 2019. Dette er et af mange Brexit-relateret spørgsmål, som Storbritannien og EU netop nu forhandler om.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind