Gå til indhold

Kommunikation, Kultur og Public Diplomacy

 

Afdelingen har ansvaret for ambassadens kommunikation og kontakten til dansk og britisk presse samt for kulturområdet. Vi kommunikerer med den britiske offentlighed via vores egne nyhedskanaler – hjemmeside, nyhedsbrev, Twitter, Facebook og Instagram – og sproget i den eksterne kommunikation er altid engelsk, internt oftest dansk.

Jobbeskrivelse
Som praktikant i afdelingen vil du blive en del af et dynamisk team, der blandt andet arbejder sammen om at formidle viden om – og sørge for logistikken bag – de kulturelle arrangementer, som ambassaden er involveret i. Du vil på den måde få et indblik i de mange kulturelle sammenhænge, Danmark indgår i, samtidig med at du får kendskab til den kulturelle- og kunstneriske scene i Storbritannien.

Blandt dine arbejdsopgaver får du til opgave at varetage ambassadens infotjeneste, hvor borgere og brugere kan få svar, når de retter henvendelse. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med ambassadens kommunikationsmedarbejder i produktionen af indhold til ambassadens nyhedskanaler – herunder de sociale medier og ambassadens månedlige nyhedsbrev med fokus på danske kulturevents i Storbritannien.

Kvalifikationer
Vi søger en dansktalende studerende, som er tilmeldt en kandidatuddannelse eller derunder på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt. Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb.

Blandt de vigtigste kvalifikationer, vi kigger efter, er:

  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Interesse for og viden om kultur
  • Erfaring med strategisk kommunikation og journalistik
  • Erfaring med hjemmesideredigering og digitale nyhedsbreve
  • Erfaring med at skabe indhold til de sociale medier
  • Erfaring med foto, video og lyd
  • Tidligere udlandsophold i et engelsktalende land
Praktikvilkår

Opholdet skal bidrage til din uddannelse og varer seks måneder fra den 1. august 2024 til den 31. januar 2025. Du optjener 2,08 dages ferie pr. måned og har derudover ret til skrivedage, hvis du skal skrive en opgave i forbindelse med dit ophold. Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 4.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £200. Denne udgift vil skulle afholdes inden for praktikanttilskuddet.


Ansøgning

Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer) i en samlet pdf. Det skal fremgå af din ansøgning, om opholdet kan meritoverføres. Ansøgningen skal sendes på mail til [email protected]. Hvis der søges flere afdelinger, skal der gerne sendes en prioriteret rækkefølge i mailen. Venligst skriv ”[Navn på afdelingen] – [Dit navn]” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2024. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om afdelingen, som du ikke finder svar på online, kan du kontakte presseattaché Jakob Holm på +44 207 333 0256.