Spring til indhold

Information om Brexit

Baggrund

Folkeafstemningen

Den 23. juni 2016 afholdt Storbritannien folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien skulle forblive medlem af EU eller ej. Et flertal på 51,9 pct. stemte nej. Den britiske premierminister Theresa May afleverede den 29. marts 2017 et officielt brev om UK’s udmeldelse af EU til EU’s præsident Donald Tusk. Dermed aktiverede den britiske premierminister den formelle proces under artikel 50 i Lissabon-traktaten, som skal føre til Storbritanniens udtrædelse af EU.

 

 

Artikel 50

Artikel 50 i traktaten om den europæiske union fastsætter den procedure, der gør det muligt for et medlemsland at træde ud af EU, hvis medlemslandet ønsker det. Det er op til det enkelte land at udmelde sig ”i overensstemmelse med sine egne forfatningsmæssige bestemmelser.” Når Artikel 50 er blevet udløst, har EU og det pågældende medlemsland to år til at forhandle om medlemslandets udtræden. Ifølge Artikel 50 fremgår det, at: ”På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen”.

Den to-årige forhandlingsperiode kan forlænges, hvis det udtrædende land indgiver ønske herom, og alle de andre medlemslande i Det Europæiske Råd støtter en forlængelse.

Der kan læses mere om artikel 50 her.

 

 

Hvad forhandles der om?

Under Artikel 50 (TEU) har EU og Storbritannien to år til at forhandle en samlet aftale, der forventes at omfatte 3 dele: 1) en udtrædelsesaftale 2) en mulig overgangsordning, og 3) en politisk erklæring om rammerne for det fremtidige forhold.

 

    1. Udtrædelsesaftalen
    
Udtrædelsesaftalen har til formål at sikre en ordentlige britisk udtræden af EU.
    
Aftalen vil dække over problemstillinger såsom:

  • Rettigheder for EU-borgere i Storbritannien, der har udnyttet deres fri bevægelighed inden udtrædelsestidspunktet.
  • Rettigheder for borgere fra Storbritannien, der bor i EU og har udnyttet deres fri bevægelighed inden udtrædelsestidspunktet.
  • Storbritanniens finansielle forpligtigelser
  • Håndteringen af en evt. grænse mellem Nordirland (Storbritannien) og Irland, herunder varegrænsen og Nord-Syd samarbejdet på øen Irland.

    Udtrædelsesaftalen vil ligeledes forholde sig til en lang række andre skilsmisseemner, såsom hvordan igangværende retssager afklares, når Storbritannien ikke længere er medlem af EU, eller hvordan varer, der allerede findes på markedet ved udtrædelsesdagen, skal håndteres. Udtrædelsesaftalen er en juridisk tekst, der vedtages som en traktat mellem EU27 og Storbritannien. Aftalen vil skulle godkendes af Rådet (kvalificeret flertal), Europa-Parlamentet (simpelt flertal) og af Storbritannien.

    2. En mulig overgangsordning
    Storbritannien har bedt om en overgangsperiode begyndende fra udtrædelsesdatoen den 29. marts 2019, så der er mere tid til at forhandle om rammerne for det fremtidige forhold, efter at Storbritannien er udtrådt af EU. Fra EU-siden har man lagt op til, at Storbritannien i overgangsperioden er underlagt de samme forpligtelser og rettigheder som et medlemsland, uden dog at kunne deltage i EU’s institutioner.

    En mulig overgangsordning kan aftales som led i Artikel 50-forhandlingerne om den britiske udtræden. Hvis EU og Storbritannien når til enighed om vilkårene for en overgangsordning, vil den derfor indgå i en endelig udtrædelsesaftale.

    3. En politisk erklæring om det fremtidige forhold
    Den sidste del af forhandlingerne vedrører en politisk erklæring om rammerne for det fremtidige forhold mellem EU27 og Storbritannien.

    Ifølge Artikel 50 skal aftalen om en medlemsstats udtrædelse indgås ”under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen”. Det betyder, at medlemslandene i Det Europæiske Råd vil vedtage en politisk erklæring for det fremtidige forhold med Storbritannien, der vedlægges den endelige aftale om Storbritanniens udtrædelse. Denne erklæring har til hensigt at udstikke rammerne for forhandlingerne om det fremtidige forhold.

    Det er dog ikke muligt for EU at indgå en egentlig aftale med Storbritannien om det fremtidige forhold før den britiske udtrædelse, idet EU kun kan forhandle sådanne aftaler med tredjelande – dvs. lande, der ikke selv er medlem af EU. En sådan vil først skulle forhandles efter udtrædelsesforhandlingerne er på plads.

 

Hvordan foregår forhandlingerne?

EU-regeringslederne i Det Europæiske Råd har vedtaget retningslinjer, der skal fungere som ramme for forhandlingerne. Den tidligere EU-kommissær Michel Barnier leder forhandlingerne på vegne af EU27, men det er fortsat Det Europæiske Råds opgave at foretage eventuelle opdateringer af retningslinjerne og vedtage EU’s forhandlingsmandat. De resterende 27 medlemslande forhandler således samlet.

Der kan findes mere information om forhandlinger på følgende link: https://ec.europa.eu/commission/brexit-negotiations_en

 

 

Prioriteter for den første runde af forhandlingerne

EU27 fokuserede fra start på at nå til enighed om principperne for håndteringen af tre specifikke områder, før diskussioner om det fremtidige forhold kunne begynde:  rettighederne for de borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed til og fra Storbritannien før udtrædelsen, grænseproblematikken mellem Nordirland og Irland samt det finansielle mellemværende. Herudover identificeredes der også fra EU27’s side en række øvrige områder, der bør håndteres inden Storbritannien træder ud af EU. Det drejer sig blandt andet om verserende retlige og administrative sager, Euratom, det igangværende samarbejde om det strafferetlige område m.m.

Fredag den 8. december 2017 nåede forhandlerne til enighed om de overordnede principper om disse forhold. På den baggrund anbefalede EU-kommissionen, at man kunne udbrede forhandlingerne til også at omhandle det fremtidige forhold herunder en overgangsordning. Det Europæiske Råd tilsluttede sig den vurdering.

 

 

Hvad sker der, hvis der ikke opnås enighed om en udtrædelsesaftale?

Hvis der ikke er nogen aftale om udtrædelse, og der ikke er nogen aftale om at forlænge tidsfristen under Artikel 50, vil Storbritannien automatisk forlade EU efter den toårige periode ved udgangen af marts 2019. Det vil konkret sige, at Storbritannien bliver et tredje land i forhold til EU.

Det betyder f.eks., at Storbritannien og EU vil handle med hinanden under WTO-vilkår (Verdenshandelsorganisationen)

 

 

Europa-Parlamentets rolle

Udtrædelsesaftalen kan ikke træde i kraft uden Europa-Parlamentets godkendelse. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vedtog EP’s holdning den 5. april 2017, der indeholder dets retningslinjer til de løbende forhandlinger mellem EU og Storbritannien. Prioriteterne inkluderer respekten for EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og omvendt, sikring af fredsprocessen i Nordirland, og at Storbritannien lever op til sine økonomiske forpligtigelser (www.europarl.europa.eu/news/da).



Hvad betyder Brexit for dig?

Ambassaden har modtaget mange spørgsmål fra danske statsborgere, der bor i Storbritannien, om hvordan resultatet af folkeafstemningen kan påvirke dem. Det vil vi ikke vide med sikkerhed, før forhandlingerne er afsluttet. Ambassaden kan derfor ikke på dette tidspunkt sige, om der i fremtiden vil blive brug for visum eller arbejdstilladelser for at besøge, studere eller arbejde i Storbritannien. Vi ved heller ikke, på hvilke betingelser EU-borgere kan forblive permanent i Storbritannien, før den endelige udtrædelsesaftale er på plads. Ambassaden opfordrer dog danske statsborgere til at ansøge om et EU-registreringsbevis, der bekræfter deres ret til at bo i Storbritannien. Ansøg her

 

 

Du kan læse mere om EU-borgeres rettigheder og Brexit på følgende tre link:
https://ec.europa.eu/unitedkingdom/services/your-rights/brexit_en
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/2017-12-12_qa_citizens_rights_dk.pdf
https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness_en

 

 

Følgende side vil blive opdateret med de seneste oplysninger om status for EU-statsborgere i Storbritannien, efterhånden som forhandlingerne skrider frem: https://www.gov.uk/guidance/status-of-eu-nationals-in-the-uk-what-you-need-to-know

 

 

I det følgende angives et udpluk af svar på ofte stillede spørgsmål fra borgere

Har Storbritannien forladt EU?
Nej, Storbritannien er stadig med i EU, indtil forhandlingerne om udtrædelse er afsluttet.
 

Hvad sker der, når Storbritannien forlader EU?
Hvilket nyt forhold, landet vil have med EU, er ikke klart, fordi det endnu ikke er forhandlet på plads.

 

Vil der være en ny folkeafstemning om EU-medlemskab?
Den britiske regering har meddelt, at der ikke i den nuværende situation vil komme en anden folkeafstemning.
 

Hvad anbefales man at gøre for at sikre sig, at man kan fortsætte med at bo i Storbritannien?
Den britiske regering understreger, at der ikke vil blive ændret på rettigheder eller status for EU-borgere, der bor i Storbritannien, så længe landet er medlem af EU. Hvis du ønsker at blive i Storbritannien, og hvis du opfylder visse kriterier, herunder at have boet i landet i mindst fem år, kan du søge om en opholdstilladelse. Hvis du har boet i Storbritannien i mindre end fem år og har til hensigt at blive, kan du ansøge om et såkaldt registreringsbevis, der viser, at du har ret til at bo i landet. Det er uklart i dag, hvad der vil blive krævet af EU-borgere, der bor i Storbritannien og ønsker at forblive efter landets udtræden af EU. Ambassadens anbefaling er, at de, der har til hensigt at blive, søger om at få et EU-registreringsbevis. Læs mere her:
https://www.gov.uk/browse/visas-immigration/eu-eea-commonwealth 

 

Kan EU-borgerens status ændre sig i løbet af den toårige forhandlingsperiode?
Det er ikke muligt at sige endnu. Der kan ske nogle ændringer i løbet af den toårige forhandlingsperiode, men indtil forhandlingerne er afsluttet, er Storbritannien stadig medlem af EU og bundet af EU-reglerne.

Vil EU-borgernes status i Storbritannien ændre sig efter landets udtræden af EU?
Det er ikke muligt at sige endnu, fordi det er en del af forhandlingerne. Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil være forskellige regler for EU-borgere, der allerede bor i Storbritannien og dem, der kommer til Storbritannien efter landets udtræden af EU. Den britiske regering har indtil videre udtrykt, at landet fortsat er åbent for den veluddannede arbejdsstyrke, den har brug for.

Kan jeg som dansker have dobbelt statsborgerskab / to pas?
Ja som udgangspunkt, men der vil skulle søges herom.

Vil UK, selv efter udtræden af EU, tillade dobbeltborgerskab / to pas?
Storbritannien har ikke meddelt, at de vil begrænse denne mulighed.

Hvordan ansøger jeg, og hvad kræves der af mig, hvis jeg vil blive britisk statsborger?
Her finder du oplysninger om de kriterier, der skal opfyldes, og hvordan ansøgningsprocessen foregår:
https://www.gov.uk/browse/citizenship. Hvilke regler, der vil gælde, efter at Storbritannien har forladt EU, er endnu ikke kendt. Det kan heller ikke udelukkes, at den britiske anvendelse af gældende regler ikke ændrer sig i perioden inden landets udtræden af EU.

Skal jeg aflevere mit pas, når jeg ansøger om permanent opholdstilladelse i Storbritannien?
Nej, ikke hvis du ansøger online.

Gør det en forskel, hvis du er gift med en britisk statsborger, når du som dansker søger om britisk statsborgerskab?
Ja, men der er visse kriterier, der skal opfyldes.
Læs mere her: https://www.gov.uk/becoming-a-british-citizen/if-your-spouse-is-a-british-citizen

Kan det være sværere for mig som dansker at flytte til Storbritannien efter landets udtræden af EU?

Ja, det er muligt. Storbritannien har dog endnu ikke meddelt konkrete ændringer i forhold til gældende regler.

Vil danske statsborgere, selv efter at have forladt EU, være i stand til at studere i Storbritannien?
Reglerne for optag af udenlandske studerende ved britiske universiteter kan blive ændret efter britisk udtræden af EU, men Storbritannien har endnu ikke meddelt nogen planlagte ændringer i forhold til gældende regler.


Hvordan påvirkes forsknings- og studiebidrag?
Den britiske regering har meddelt, at de garanterer EU-borgere, der studerer i Storbritannien, mulighed for at ansøge om bidrag gennem det akademiske år 2018-19. Her er mere information:
https://www.gov.uk/government/news/government-confirms-funding-for-eu-students-for-2018-to-2019 Hvordan forsknings- og studiestipendier fremadrettet vil blive påvirket er for tidligt at sige.

 

Hvordan søger jeg om dansk statsborgerskab?
Du ansøger ved at indsende en ansøgning til Indfødsretskontoret, som er den myndighed i Danmark, der afgør statsborgerskab.

 

 

Senest opdateret 22. februar 2018